Generaliseret angst
Hvad er generaliseret angst (GAD)?
Kæmper du med bekymringer og langvarige katastrofescenarier? Som om, lige meget, hvad der sker i dit liv, så kan din hjerne finde på noget ubehageligt at bekymre sig om.
Har du generaliseret angst, er du ikke bange for én specifik ting, men oplever tværtimod, at bekymringerne kan flyde over i mange områder af dit liv og gøre dig bange. Det kan være bekymringer om alt fra helbred, ulykker, økonomi m.m.
Jo mere bekymringerne fylder, des mere fylder angsten. Jo mere angsten fylder, des flere bekymringer. Og du sidder fast i bekymringsspiralen, der fastholder GAD – så længe du ikke har kontrol over bekymringerne.
Generaliseret angst kan desuden også udvikle sig til angst for angsten – hvilket blot gør, du bekymrer dig endnu mere – og din angst øges.
Hvorfor stopper du så ikke “bare” med at bekymre dig? Det er du måske blevet spurgt om. Men lider du af GAD, kan du ikke “bare” stoppe. Dine bekymringer føles nemlig ukontrollerbare.
Det kan udvikle sig til at du bliver bange for bekymringerne i sig selv. Bange for at bekymringerne kan skade dig (psykisk eller fysisk). Hvilket kun gør dine bekymringer endnu mere angstprovokerende!
For effektiv behandling af generaliseret angst, skal du altså lære, hvordan du træder ud af din bekymringsspiral.
Effektiv behandling af generaliseret angst med metakognitiv terapi
I metakognitiv terapi er målet ikke at “lære at leve med sin angst”, men derimod at behandle årsagen bag, så du kan blive fri af din angst.
Første skridt i behandling af generaliseret angst i metakognitiv terapi: Er at genkende bekymrings-spiralen, og lære konkrete og effektive redskaber til at styre dine bekymringer og overtænkning. Så du selv styrer, hvor meget tid du bruger på dine bekymringer.
Når du får kontrol over dine bekymringer, kan de ikke længere fodre angsten, og så udslukkes den af sig selv.
Hvordan ville din hverdag se ud uden bekymringer og angst var et problem for dig?
Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig til at finde ud af!
Symptomer på generaliseret angst
Fysiske symptomer
- Ondt i maven
- Svimmelhed
- Kvalme
- Hovedpine
- Spændinger i kroppen
- Uro/rastløshed
- Åndenød
- Sved
Psykiske symptomer
- Ængstelighed
- Nervøsitet
- Tvivl
- Kort lunte
- Irritabel
- Tristhed
- Koncentrationsbesvær
- Uvirkelighedsfølelse
Konsekvenser af angst
- Social tilbagetrækning
- Svært ved at udføre dit arbejde
- Svært ved at tage chancer og gå efter de ting i livet, som du ønsker
- Udfordringer med at træffe beslutninger og handlingslammelse
Hjælp til generaliseret angst
Målet i metakognitiv behandling af generaliseret angst er ikke at undgå at have negative følelser eller undgå negative tanker. De er en del af en normalfungerende psyke.
Målet er i stedet at opnå indgående kendskab til, hvad der holder dine angstsymptomer ved lige og konkrete og effektive redskaber til at kunne stoppe op og ikke give angsten brændstof.
Når du ved præcis, hvad der holder din angst i gang, og hvad du skal gøre for at slippe den, så er angst ikke længere et problem.
Jo mere du lærer at kunne slippe de negative tanker, der øger angsten, des færre tanker vil du få, og jo mindre vil angsten fylde i dit liv, til den ikke længere er en udfordring for dig.

Mange med generaliseret angst oplever også stress, depression eller søvnløshed
Stress
Depression
Søvnløshed
Metakognitiv blog om angst
Søvnløshed: Når dine bekymringer holder dig vågen
Du har vendt dig for 17. gang, frustrationen over ikke at være faldet i søvn strømmer ind over dig, samt en nagende ængstelighed omkring, hvor meget søvn du mon får…
Når bekymringer ødelægger dit sexliv
Har du nogensinde oplevet, at dit hoved er fyldt med bekymringer, mens du har sex? Måske tænker du på, om du præsterer godt nok. Måske spekulerer du over, hvad din…
Simones fortælling om sin vej ud af præstationsangst og social angst
Før troede jeg ikke, at jeg kunne styre mine tanker Jeg troede jeg skulle tænke alt igennem, og vidste ikke, at jeg havde et valg om at stoppe op i…
Før i tiden undgik jeg mange situationer for at undgå angst
Jeg har prøver forskellige former for terapi, og metakognitiv terapi med Zinaida har klart haft bedst effekt Hendes store viden, erfaring og brede pallette af redskaber, hvor hun dygtigt tilpasser…
Tre copingstrategier mod angst, der ikke virker – og i stedet forværrer din angst
Vi skal kigge nærmere på tre almindelige copingstrategier mod angst, der ofte bliver anbefalet, men som desværre virker dårligt på længere sigt. Faktisk kan de have den modsatte effekt af…
Bekymring er benzinen i det maskineri i dit sind, der vedligeholder din angst
Fylder bekymringer meget i dit liv, og oplever du, at du får det dårligere, jo mere bekymringerne fylder hos dig? Hvordan håndterer du angst? Kan du lade den være og…
Hvorfor at søge beroligelse kan fastholde din angst
Vi mennesker er sociale dyr – og det er helt naturligt at inddrage dine nære i, hvordan du har det. Det kan give en emotionel lettelse, når vi føler os…
Vil du gøre noget ved din overtænkning, stress eller angst i år?
Hvis jeg skal være ærlig: Du har højst sandsynligt ikke mere overskud og bedre tid til at gøre noget ved din overtænkning, angst eller stress om 2 måneder, 6 måneder…

Kontakt mig
Jeg har 0,5-1,5 ugers ventetid, og er det akut kan du ofte komme til før.
Du er altid velkommen til at booke en gratis og uforpligtende telefonisk forkonsultation på 15 minutter her.
Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål!
Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive med spørgsmål uden en aftale.