Helbredsangst
Hvad er helbredsangst?
Helbredsangst er karakteriseret ved bekymringer om sygdom, som føles ukontrollerbare. Samt overdreven overvågning af egen krop og tjekken efter symptomer.
Jo mere du overvåger kroppen, des mere larmer den. Jo mere kroppen larmer med diverse symptomer, des mere bekymrer du dig – og jo mere fylder angsten! Jo mere angsten fylder des flere kropslige symptomer vil du opleve (for kroppen larmer meget, når den er i angstberedskab). Og jo flere symptomer har du, som du kan bekymre dig om. Og sådan sidder du fast i bekymringsspiralen, der fastholder din helbredsangst.
Når du forsøger at stoppe bekymringer ved at søge beroligelse, hos venner, familie, Dr. Goolge eller egen læge – kan du måske i bedste scenarie opleve en kortvarig afbræk fra bekymringerne og derved angsten.
Men kun kortvarigt, indtil en ny bekymringstanke dukker op eller du mærker symptomer igen.
At søge beroligelse virker IKKE til at behandle din helbredsangst. For effektiv behandling af din helbredsangst, skal du lære en ny måde at gå til dine negative tanker og symptomer på – der slipper dig fri af bekymringsspiraler om dit helbred.
Effektiv behandling af helbredsangst med metakognitiv terapi
I metakognitiv terapi er målet ikke at “lære at leve med din angst”, men derimod at behandle årsagen bag, så du kan blive fri af din angst.
Første skridt i behandling af helbredsangst i metakognitiv terapi: Er at genkende uhensigstsmæssige tanke- og handlemønstre, der fastholder din angst. Samt lære konkrete og effektive redskaber til at styre dine bekymringer og overtænkning.
Når du får kontrol over dine bekymringer, den konstante overvågning af din krop, kan de ikke længere fodre angsten, og så udslukkes den af sig selv.
Er du træt af at bruge så meget tid på mærke efter i kroppen og bekymre dig? Er du træt af at skulle igennem timevis af bekymringer og angst, når du mærker noget i din krop?
Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.
Symptomer på helbredsangst
Fysiske symptomer
- Diffuse ubehagelige symptomer
- Ondt i maven
- Svimmelhed
- Kvalme
- Hovedpine
- Spændinger i kroppen
- Uro/rastløshed
- Åndenød
- Sved
Psykiske symptomer
- Angst
- Nervøsitet
- Tvivl
- Kort lunte
- Irritabel
- Tristhed
- Koncentrationsbesvær
- Uvirkelighedsfølelse
Konsekvenser af angst
- Social tilbagetrækning
- Svært ved at udføre dit arbejde
- Svært ved at slippe en konstant overvågning af kroppen.
- Udfordringer med at træffe beslutninger og handlingslammelse, særligt ift. symptomer.
Hjælp til helbredsangst
Målet i metakognitiv behandling af helbredsangst er ikke at undgå at have negative følelser eller undgå negative tanker. De er en del af en normalfungerende psyke.
Målet er i stedet at opnå indgående kendskab til, hvad der holder dine angstsymptomer ved lige og konkrete og effektive redskaber til at kunne stoppe op og ikke give angsten brændstof.
Når du ved præcis, hvad der holder din angst i gang, og hvad du skal gøre for at slippe den, så er angst ikke længere et problem.
Jo mere du lærer at kunne slippe de negative tanker, der øger angsten, des færre tanker vil du få, og jo mindre vil angsten fylde i dit liv, til den ikke længere er en udfordring for dig.

Mange med helbredsangst oplever også stress, depression eller søvnløshed
Stress
Depression
Søvnløshed
Metakognitiv blog om angst
Søvnløshed: Når dine bekymringer holder dig vågen
Du har vendt dig for 17. gang, frustrationen over ikke at være faldet i søvn strømmer ind over dig, samt en nagende ængstelighed omkring, hvor meget søvn du mon får…
Når bekymringer ødelægger dit sexliv
Har du nogensinde oplevet, at dit hoved er fyldt med bekymringer, mens du har sex? Måske tænker du på, om du præsterer godt nok. Måske spekulerer du over, hvad din…
Simones fortælling om sin vej ud af præstationsangst og social angst
Før troede jeg ikke, at jeg kunne styre mine tanker Jeg troede jeg skulle tænke alt igennem, og vidste ikke, at jeg havde et valg om at stoppe op i…
Før i tiden undgik jeg mange situationer for at undgå angst
Jeg har prøver forskellige former for terapi, og metakognitiv terapi med Zinaida har klart haft bedst effekt Hendes store viden, erfaring og brede pallette af redskaber, hvor hun dygtigt tilpasser…
Tre copingstrategier mod angst, der ikke virker – og i stedet forværrer din angst
Vi skal kigge nærmere på tre almindelige copingstrategier mod angst, der ofte bliver anbefalet, men som desværre virker dårligt på længere sigt. Faktisk kan de have den modsatte effekt af…
Bekymring er benzinen i det maskineri i dit sind, der vedligeholder din angst
Fylder bekymringer meget i dit liv, og oplever du, at du får det dårligere, jo mere bekymringerne fylder hos dig? Hvordan håndterer du angst? Kan du lade den være og…
Hvorfor at søge beroligelse kan fastholde din angst
Vi mennesker er sociale dyr – og det er helt naturligt at inddrage dine nære i, hvordan du har det. Det kan give en emotionel lettelse, når vi føler os…
Vil du gøre noget ved din overtænkning, stress eller angst i år?
Hvis jeg skal være ærlig: Du har højst sandsynligt ikke mere overskud og bedre tid til at gøre noget ved din overtænkning, angst eller stress om 2 måneder, 6 måneder…

Kontakt mig
Jeg har 0,5-1,5 ugers ventetid, og er det akut kan du ofte komme til før.
Du er altid velkommen til at booke en gratis og uforpligtende telefonisk forkonsultation på 15 minutter her.
Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål!
Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive med spørgsmål uden en aftale.