Den stressmyte jeg allerhelst vil punktere er: ”For at få det bedre igen, bliver du nødt til at skrue ned på heeelt lavt blus i lang tid.”
Denne stressmyte bygger på et unuanceret syn på stress, hvor stress siges at opstå pga. at:
- Du har for mange opgaver og krav at leve op til.
- For lidt tid/ressourcer til at udføre det.
- Lav indflydelse på mængden eller prioriteringen af opgaver.
Jeg vil gerne understrege, at disse ting markant kan påvirke din arbejdsglæde, men de er ikke nok i sig selv til at fastholde dine stresssymptomer over længere tid.
Det forklarer f.eks. ikke, hvorfor nogen i samme afdeling får stress og andre ikke gør. Eller hvorfor arbejdsløse ofte kan opleve at være stressede.
Stress kan ikke vedligeholdes uden bekymringer
Har du et problem med stress, har du et problem med bekymringer. Stress er symptomet. Mængden af tid, brugt på bekymringerne, er årsagen til at din stress er et problem. Derfor er det en stressmyte, at du “blot” kan skrue ned for aktiviteteterne eller opgaverne i dit liv.
Lad os tage et eksempel: Hanne og Tanja arbejder på samme arbejdsplads. Der er meget at se til, og ofte ikke nok tid til at løse opgaverne til den gældende deadline. Der er ikke så meget fleksibilitet ift. prioriteringen af opgaverne. Det er ikke unormalt, at man godt kan føle sig presset ift. opgavemængden.
Tanja bekymrer sig meget om:
- Hun når i mål med sine opgaver.
- Det bliver godt nok.
- Hvad andre tænker om hende og hendes præstation.
- Hun gør det hurtigt nok.
Hun har svært ved at slippe bekymringerne om sit arbejde, og oplever tit, at det fylder selv når hun har fri. Hun kan få helt hjertebanken af at tænke på det og begynder at få svært ved at sove, fordi bekymringerne ligger og kører rundt. Hun begynder at grue for søvnen om natten, og får flere stresssymptomer. Disse bruger hun også meget tid på at bekymre sig om – hvilket blot får dem til at fylde endnu mere. Hun vender travlheden indad og bebrejder sig selv, at hun ikke når det hun gerne vil. Det gør, at hun får det dårligere med sig selv, og øger hendes bekymringer, og hun føler sig endnu mere stresset.
Hanne kan sagtens få de samme tanker, men i modsætning til Tanja:
- Så kan hun godt slippe dem igen.
- Hun kan fokusere på sine opgaver, og tager dem en ad gangen, og slipper bekymringerne imens.
- Når hun har fri kan hun godt få tanker, der dukker op om problemstillinger på arbejdet, men hun kan lade dem ligge og bruge sin tid med sin familie og fritidsaktiviteter.
- Hun vender ikke travlheden indad i selvbebrejdende tanker, men ser det som et ledelsesproblem, at der mangler hænder. Ikke noget der er hendes ansvar at løfte.
Når Hanne ikke bliver fanget i bekymringsmønstre, så har hun mere overskud, energi og ressourcer til både at tackle de opgaver og udfordringer, der er på arbejdet – men hun lader også op på en helt anden måde i sin fritid, da hun ikke tager arbejdet med hjem, som Tanja gør.
Selvfølgelig er det her karikeret sat op.
Pointen er, for varigt at slippe fri af din stress, er det afgørende at vide, hvilke tanke- og handlemønstre, der fastholder din stress – og hvordan du kan stoppe op i disse mønstre. Det frigør dine ressourcer til at tackle de udfordringer du har i dit liv – fremfor at blive fanget i bekymringsspiraler og uhensigtsmæssig coping på stresssymptomer.
For at blive fri af stress, kræver det derfor ikke at skrue ned for alle dine aktiviteter (det virker kun kortvarigt), men for at kunne være i udfordrende situationer med bedre copingstrategier, der ikke fastholder dig i bekymringssprialer.
Bedste hilsner,
Zinaida
Autoriseret psykolog &
MCT Institute ® registreret metakognitiv terapeut level 2