Metakognitiv Terapi
Til dig der ønsker resultater
nu og her og varige redskaber
til resten af livet
Metakognitiv terapi er en forskningsbaseret og yderst effektiv terapiform, der fokuserer på, hvordan du forholder dig til dine tanker og følelser – fremfor at analysere eller dykke ned i dine tankerns indhold eller din fortid.
Dette skaber en enkel, men kraftfuld tilgang til at håndtere mentale udfordringer på tværs af en lang række psykologiske (personlige, relationelle eller arbejdsmæssige) udfordringer og psykiske lidelser som angst, stress, OCD og depression, hvor behandlingen har stærk evidensbaseret effekt.
Fokus i metakognitiv terapi er at finde frem til de bagvedliggende årsager til din problemstilling, og erstatte de negative tanke- og handlemønstre med nye og effektive strategier og redskaber.
Når du vælger at arbejde med mig, vælger du ikke bare en metode – du vælger en terapeut, der møder dig på lige fod med stor respekt for, hvad det tager at søge hjælp
Drop den evige symptombehandling
En central del af metoden er begrebet Cognitive Attentional Syndrome (CAS). CAS beskriver de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsstrategier, som mange ubevidst anvender, såsom overdreven bekymring, gentagne grublerier, selvbebrejdelser, forsøg på tankeundertrykkelse og undgåelse. Fælles for disse mønstre er, at de langt hen af vejen føles ukontrollerbare og at de forårsager og fastholder psykiske lidelser og skaber psykisk mistrivsel.
Metakognitiv terapi adskiller sig derfor fra mange andre terapiformer ved at gå direkte til roden af problemet ved at kortlægge og fjerne CAS. Derfor skaber denne tilgang ofte hurtige, varige forbedringer, fordi vi arbejder direkte med de processer, der fastholder dine udfordringer.
De udfordringer jeg kan hjælpe dig med
Metakognitiv terapi er transdiagnostisk og kan derfor bruges på tværs af en lang række psykiske lidelser med veldokumenteret effekt, samt på tværs af forskellige psykologiske udfordringer.
Specifikke lidelser: Som angst, depression, OCD, stress og PTSD.
Personlig udvikling: Hvis du vil leve mere frit og slippe tankemylderet. Typsike problemstillinger kunne være:
- Vredeshåndtering
- Dårligt selvværd
- Jalousi
- Søvnløshed
- Overtænkning, bekymringer og tankemylder
- Ubeslutsomhed, tvivl, handlingslammelse
Relationelle udfordringer: Forbedr dine relationer og forstå dine egne reaktioner bedre.
Arbejdsmæssige problemer: Få værktøjer til at håndtere store ambitioner, stress og præstationspres.
God metakognitiv terapi er ikke bare en metode, du skal passe ind i, men et fintunet håndværk, hvor det handler om at møde dig præcis der, hvor du er
Derfor skal du vælge en MCTI® registreret metakognitiv terapeut
Metakognitiv terapi er ikke bare metakognitiv terapi – det er et håndværk, der kræver uddannelse, høj faglighed og mange timers dedikation at mestre.
Når du leder efter en metakognitiv terapeut skal du som minimum lede efter en terapeut, der er MCTI® registreret metakognitiv terapeut level 1. Her sikrer du, at din terapeut er uddannet og certificeret af Adrian Wells, som er ophavsmand til metoden. Når man har opnået level 1, har man gennemgået og blevet certificeret i den to-årige basisuddannelse. Ved level 2 har har man den 1-årige specialistsoverbygning i metakognitiv terapi oveni.
Som autoriseret psykolog og MCTI® registreret metakognitiv terapeut level 1 & 2, er du altså sikret en psykolog, der har den mest avancerede certificering inden for metakognitiv terapi, hvis du vælger at arbejde med mig.
Er metakognitiv terapi det rigtige for dig?
Du skal vælge metakognitiv terapi, hvis du ønsker en terapiform der er:
- Solidt evidensbaseret. Det er en metode, der er forsket meget i, som viser solide og gode resultater i behandling af psykisk lidelse.
- Beregnet til at være en kortidsterapi. De fleste kan mærke forskel efter 2-3 sessioner og et forløb er typisk mellem 8-12 sessioner, men det varierer, hvad man har brug for.
- Tilpasset specifikt til dine nuværende udfordringer. Vi arbejder altid hen imod de mål du ønsker med terapien.
Er du i tvivl eller har du spørgsmål? Så vil jeg rigtig gerne høre fra dig!
Mere viden om..
Stress
Hjernerystelse
Angst
PTSD
Depression
OCD
Overtænkning
Andres oplevelser med terapien
“
Først var jeg i tvivl om jeg skulle starte, så jeg ventede måske for længe, set i lyset af hvor meget bedre jeg fik det efter jeg startede i metakognitiv terapi.
Før var jeg overbevist, om at mine negative tanker var sande. Hvis jeg tænkte, at noget frygteligt ville ske, så føltes det som om, at så ville det ske. Så mine tanker føltes meget farlige i starten. I dag føles de ikke sande på samme måde. Jeg lever et gladere liv.
“
Før i tiden undlod jeg at gøre forskellige ting, fordi jeg frygtede angstanfald. Nu har jeg lært, at målet ikke er at undgå at få angst, men udholde ubehaget, hvis det kommer, og derfor er angsten væsentlig reduceret.
Har prøver forskellige former for terapi, og metakognitiv terapi med Zinaida har klart haft bedst effekt. Hendes store viden, erfaring og brede pallette af redskaber, hvor hun dygtigt tilpasser sig mine udfordringer med brugbare råd/værktøjer, som er praktisk anvendelige, har gjort en kæmpe forskel for mig.
“
Jeg har flere gange tænkt undervejs i terapiforløbet, kan det virkelig være så enkelt? Men det fungerer rigtig godt for mig. Nogle gange har jeg måtte nive mig selv i armen over det. Jeg har lært, at man selv er herre over, hvor meget man vil lade sine negative tanker overtage.
Det er en anden måde at være i verdenen på ved at kende nogle teknikker – jeg kan mærke på egen krop, at jeg godt kan have de dårlige tanker og følelser, men at jeg kan vælge om jeg vil køre ud ad den vej eller ej.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mit online minikursus:
Færre bekymringer på fire dage
Få mine fire nemme øvelser til at skrue ned for din overtænkning i en travl hverdag - og gå fra presset og overvældet til fokuseret og handlekraftig.
Pris 0,- og din e-mailadresse.
Lær mere om kurset og tilmeld dig her.
Følg med hvor du hænger ud mest
Jeg elsker at formidle metakognitive tricks og inputs til at gøre dit liv mere frit. Fri fra bekymringer, overtænkning og fastløste negative følelser. Så du bliver fri til at gøre de ting, som du gerne vil bruge din tid på.