Når overtænkning er et problem

Det er tiden vi bruger

Når vi bruger lang tid på en negativ tanke, påvirker det vores humør negativt. Psykisk mistrivsel hænger derfor meget sammen med den tid, som vi bruger på vores negative tanker.

Jo mere tid vi bruger på vores negative tanker des mere vil de fylde, og des mere vil de påvirke vores humør og trivsel negativt.

I mit arbejde som psykolog ser jeg mange forskellige mennesker med mange forskellige udfordringer.

På tværs af individuelle terapiforløb og mine gruppeforløb mod angst, stress og depression oplever jeg gang på gang, hvordan overtænkning kan påvirke vores trivsel markant.

 

Overtænkning kan skabe stor mistrivsel i form bl.a.:

  • Lavt selvværd, jalousiproblemer og vredesproblematikker.
  • Koncentrationsbesvær og svært ved at være fuldt til stede og nærværende.
  • Stor ubeslutsomhed, tvivl og handlingslammelse.
  • Lidelserne angst, stress og depression m.fl.

 

Er det så alle, der udvikler markant psykisk mistrivsel af deres negative tanker?

NEJ! (Heldigvis!)
Vi får alle negative tanker.
MEN!
Det er ikke os alle sammen, der får det dårligt af at bruge tid på dem.
Hvordan kan det være?

 

Hvorfor er der nogen, der får det dårligt af deres overtænkning, mens andre ikke gør?

Dem der får problemer med deres overtænkning, er dem, som ikke føler, at de selv kan vælge, hvor lang tid de bruger på deres negative tanker. De føler ingen kontrol!

Hvis man ikke føler, at man kan stoppe op med at bruge tid på sine negative tanker, vil de fylde i rigtig lang tid, og jo mere de fylder, jo mere vil de påvirke ens trivsel og humør negativt.

Psykisk mistrivsel (f.eks. i form af angst, lavt selvværd, handlingslammelse, depression m.m.) er altså et SYMPTOM på overtænkningen.

En overtænkning man ikke stopper med, fordi det føles ukontrollerbart!

 

Fra overtænkning til nedadgående bekymringsspiral:

Når man begynder at opleve ubehagelige symptomer af sin overtænkning, som f.eks. angst, er det ofte her, at der er mange der går i en rigtig ærgerlig faldgrube.

En faldgrube der kan lede ned i en nedadgående bekymringsspiral.

Faldgruben er, at mange begynder at prøve at dulme deres symptomer i stedet for at fokusere på årsagen til symptomerne, nemlig overtænkningen (de ikke føler kontrol over).

Så i stedet for at lære at stoppe op med deres bekymringer, grublerier, negative sammenligninger og selvbebrejdelser går mange i gang med at prøve at fjerne symptomerne.

 

Symptom-dulme-strategier kan være at dulme sine symptomer gennem adfærd:

Forsøge at distrahere sig selv, overspringshandlinger, vejrtrækningsøvelser, alkohol, mad, isolere sig selv/aldrig være alene, søge beroligelse hos andre, aflyse aftaler m.m.

 

Symptom-dulme-strategier kan også være at forsøge at dulme sine symptomer mentalt:

Forsøge at skubbe tanken eller følelsen væk, undgå at tænke på det, erstatte negative tanker med positive tanker, rationalisere/diskutere med tanken.

 

Det største problem med symptom-dulme-strategier!

Der er særligt to store problemer ved ikke at fokusere på årsagen (overtænkningen).

1) Det første er, at symptombehandling kun har midlertidigt og kortvarig effekt. Så hvis det virker, har det kun en midlertidig effekt og du vil forsat have et problem med ukontrol over din overtænkning.

2) Det andet (og største!) problem ved symptombehandling er, at det i mange tilfælde går ind og gør symptomerne værre over længere sigt. Så selv hvis man kortvarig oplever en lettelse, så virker mange af symptom-dulme-strategier på længere sigt meget forværrende på symptomerne og overtænkningen.

Hjælp til overtænkning

Vil du gerne lære, hvordan du SELV VÆLGER hvor lang tid du bruger på dine negative tanker?

I metakognitiv terapi lærer du enkle og effektive strategier til at træde ud af de mønstre, der styrker psykisk mistrivsel, og du lærer hvordan du selv kan styre, om du vil bruge tid på en tanke eller ej.

Problemet er IKKE symptomerne. Problemet er IKKE  om du bruger tid på dine negative tanker. Problemet er, hvis du ikke føler, at du kan stoppe op igen!

Målet med metakognitiv terapi er at udvikle mental fleksibilitet, så du får kontrol over dine tankeprocesser og selv kan stoppe op med overtænkning, når du ønsker det!

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog